Søndagen lå tungt (over havnen )- solen stod lavt – det var sent på sommeren og det var stortset kun de lokale der befandt sig på havnen – De var der så til gengæld også næsten alle sammen, hvilket betød at der var travlt i Oasen – en kombineret grill, værtshus og sladdercentral.
Der var en let summen af folk der talte sammen, folk der talte i mobiltelefon og folk der talte med sig selv som en slags underlægningsmusik til mågernes gennemtrængende skrig.
Else var alene i dag, ja det var hun faktisk hverdag for tiden.
Hun elskede livet på havnen elskede at følge skibene i horisonten og fantasere om hvor det mon sku hen og hvad de mon havde med sig i lasten.
Hun havde tilbragt denne sommer, som sommeren før med Mustafa – hendes gyldenbrune kæreste. Prinsen af ægypten tænkte hun altid når han steg ud af sengen og med lette fødder bevægede sig over gulvet for at nå badet.
Hun nød altid synet af hans muskuløse krop, men allermest nød hun den opmærksomhed han gav hende, den måde han kiggede dybt i hendes og den måde han gav sig tid til at opfylde alle hendes ønsker..eller næsten alle ønsker..hun ønskede jo nok allerest at de kunne være sammen altid, men hun vidste godt at de ikke kunne lade sig gøre før Mustafa var færdig med sin uddannelse… selv om han kunne koncentrere sig om sine studier, og ikke behøvede at arbejde, fordi hun hver måned sendte ham et pænt beløb, ja så …….Else blev revet ud af sine tanker ved en høj infam lyd, en helt forkert lyd for en havn, en lyd der kom tættere og tættere og blev mere og mere intens og forkert. Else drejde sig mod lyden og opdagede for sent, alt for sent at det var lyden af en bil på afveje, en bil med en fuld føre, der ude af kontrol og med alt for høj fart havde direkte kurs mod hende…det sidste Else så var bilen der kom susende, det sidste Else før bilen knuste alle drømme for altid tænkte var….. Stakkels Mustafa han ville aldrig få af vide hvad der var sket med hende.
